Stress, Smerter, depression og andre tilstande erfaret i forbindelse med et hospitalsophold.
Patienterne oplever ofte stress, smerte, depression, søvnløshed og / eller andre betingelser i forbindelse med deres behandling eller sygdom. Ulrich definerer stress som ".. en måde at reagere på begivenheder, miljømæssige egenskaber eller situationer, der er udfordrende, som overstiger hvad personens ressourcer kan klare eller som truer trivsel og velbefindende" (Ulrich 2008: 232).
Patienter kan opleve stress og/eller depressive symptomer under et hospitalsophold eller besøg på grund af brud i deres rutine, uvante omgivelser, frygt for behandling og diagnoser, smerte og ubehag forbundet med deres sygdom eller behandling, og som svar på en generel følelse af tab af kontrol. Smerter kan være en del af deres behandling og/eller sygdom. Stress kan manifestere sig i fysiologiske symptomer såsom forhøjet blodtryk, respirationsfrekvens; det kan komplicere medicinske procedurer; forværre inflammatoriske processer, der er relateret til tumor vækst; og kumulativ stress kan også føre til depression, en række forskellige hjerte lidelser, reducere det generelle immunforsvar og derfor hæmme helbredelse og restitution (Kiecolt, Glaser et al 1995; Cohen, Tyrell og Smith 1991). |
Hospitalspersonale kan opleve arbejdsrelateret stress eller "udbrændthed" ved patient pleje (GreyToft og Anderson 1981; Liping Chou, ChungYi Li Hu, SC 2014), patient/pårørende interaktioner, kolleger og work/life balance spørgsmål (Balch CM, Freischlag JA, Shanafelt TD 2009).
Stress kan medføre høj udskiftning blandt personalet (Heinen MM, van Achterberg T, Schwendimann R et al 2013) og derved forringe patientplejen og øgede omkostninger til hospitalet for omskoling og nye medarbejdere. Det fysiske miljø på hospitalet kan også bidrage til øget stressniveau. Hospital støj, for eksempel, kan øge stress symptomerne hos personale og patienter (Malenbaum et al., 2008). Ud over hvad patienten i øvrigt døjer med, skal patienterne også forholde sig til et nyt og ofte fremmedgørende fysisk miljø under et hospitalsophold eller besøg. Og personale, ud over at have tilbragt mange timer med at behandle ofte meget dårlige patienter, skal arbejde i miljøer, som måske eller måske ikke giver tilstrækkelig støtte til behandlingen af patienten eller deres hvileperioder under vagt. Disse spørgsmål gør emnet om brugen af Ambient Interventions til et spændende område for forskning. |