Natur og Naturbilleder
Forskning støtter indarbejdelse af faktisk eller virtuel natur, når der designes lokaler på hospitalet f.eks. sengestuer, behandlingsrum, venteområder og personalerum.
Positive indvirkninger med denne type intervention omfatter: Stress og smerte reduktion, lavere antal depressioner, humør/søvn forbedringer, kortere hospitalsophold, og bedre optagelse af f.eks. kontrastvæske i diagnostiske procedurer. Med hensyn til smertelindring, har eksponering af billeder af træer og natur vist sig at reducere patienters behov for indtagelse af smertestillende medicin i forhold til eksponering af abstrakte billeder eller ingen billeder (Ulrich et al 1993). Tilsvarende viste resultater fra raske frivillige på et hospital, der blev eksponeret for en video med naturscener, en højere tærskel for smerte (Tse et al 2002). Den præcise mekanisme, hvorved natur scener kan øge smertetærsklen er ikke helt klart. Forklaringen kan være så simpel som at give distraktion (Schneider og Hood 2007). Distraktions teori postulerer, at indgreb såsom afslappende videoer, musik mm. virker ved simpelthen at distrahere patienten fra ubehagelige eller smertefulde tilstande eller procedurer (Diette et al 2003). Endvidere kan sådanne interventioner virke positivt på længerevarende hospitalsophold, fordi de giver variation fra en typisk monoton dag, og et ikke varieret fysisk miljø på hospitalet. Dette rejser spørgsmålet om hvorvidt enhver distraktion ville kunne virke? I en anden undersøgelse blev angst, stress og smerte hos brandsår patienter reduceret, mens deres forbindinger blev skiftet, da de så en video med naturscener ledsaget af musik. Denne effekt blev tilskrevet den positive distraktion videoen gav (Miller, Hickman, LeMaster 1992). Hvis det kun var distraktion fra musik og billeder, og ikke selve indholdet med naturscener, så ville man kunne finde lignende resultater fra visning af billeder eller videoer af f.eks. bymiljøer (bygninger, skylines) eller fra at se abstrakt kunst i stedet for kunst, der repræsenterer naturen. Men undersøgelser har vist, at videoer eller billeder der skildrer bymiljøer og kunst, der ikke skildrer naturscener kan være mindre effektive til at reducere stress symptomer og patient restitution (Ulrich 1991). Tilsvarende kunne Velarde et al (2007) i deres gennemgang af litteratur om landskaber og dens helende effekt, konkluderede, at naturlandskaber viser sig at have større positiv effekt på sundheden end urbane landskaber. Brændsårs studiet giver os ikke svar på om naturbilleder har bedre terapeutiske egenskaber end musik. Men i kombination har musik og naturbilleder en god effekt. Ligeledes findes der resultater fra en undersøgelse af patienter, der gennemgår en smertefulde bronkoskopi procedure på Baltimore hospital, som eksponeres for et vægmaleri med naturlandskab og lyde fra naturen på et bånd før, under og efter proceduren, der resulterede i et selvrapporteret signifikant lavere smerteniveau (Diette et al 2003). |
Hvordan kan man forklare den positive effekt af interventioner med naturbilleder på sundheds procedurer hos patienter?
Nogle har peget på en evolutionær og genetisk prædisposition for naturens præferencer (Wilson 1984). Andre mener, vi bliver påvirket gennem medier og litteratur, reklame etc., især siden den industrielle revolution, til at værdsætte naturen som modsætning til bymiljøet (REF). Frederik Olmsted (designer af New Yorks Central Park) og Florence Nightingale var tidlige fortalere for den gavnlige virkning af Sanselige applikationer, herunder natur og dagslys. Og i hvert fald, kan det hævdes, at gamle kulturer var bevidste om miljøets indvirkning på individet. Attention Restoration Teori foreslår, at stress kommer fra ”opmærksomheds træthed” og beskriver at visse faktorer, herunder især naturen, kan bidrage til at genoprette opmærksomheden og lindre psykisk træthed (Kaplan og Kaplan 1989). Restaurering er også blevet defineret som: "..en proces der genopretter de fysiske, psykiske og sociale evner i bestræbelsen på at opfylde adaptive krav" (Hartig et al 2004; 2). I gennemgangen af undersøgelser om psykisk arbejdsmiljø, har der i følgende forhold været påvist restorativ effekt forbundet med eksponering af naturlandskaber: 1) kortsigtet helbredelse/lindring af stress; 2) fysisk helbredelse fra sygdom eller mindre forekomst af sygdom; 3) langsigtet ændring i adfærd og generelt velvære (Velarde m.fl. 2007; 208). Andre typer af bedre Health Outcome med eksponering af natur er blevet målt hos patienter i restitution efter operation. I Ulrichs skelsættende undersøgelse af postoperative patienters restitution, havde de patienter med udsigt til natur uden for deres vindue kortere indlæggelsestid, fik færre doser af moderat og stærk smertestillende medicin, og havde lidt lavere score for mindre postoperative komplikationer (Ulrich 1984). Disse resultater tyder på, at oveni det altoverskyggende spørgsmål om patientens helbredelse og trivsel, kan Ambient Interventions bidrage til institutionelle omkostningsbesparelser ved at forkorte hospitalsophold og reducere medicin udlæg. |